Klubber
Organistationer
Teams
1.000 dage til London 2012
091129 Referat af mødet om reetablering af storjolleafdeling.pdf  091210 Referat af møde med DS breddekonsulent Allan Borch Madsen.pdf  100104 Referat af møde.pdf 

Workshop om reetablering af storjolleafdelingen i Egå Sejlklub

Weymouth Portland National Sailing Academy markerer i disse dage, at der nu er mindre end 1.000 dage til de Olympiske Lege i 2012. Egå Sejlklub vil sandsynligvis ikke have deltagere med ved OL i 2012 men hvad med Rio de Janeiro 2016 ?

Du inviteres hermed til en workshop om reetablering af storjolleafdelingen i Egå Sejlklub, tirsdag den 24. november 2009 kl. 19.00 i Ungdomsafdelingens klubhus.

Referat af møde 29. november 2009 - se link øverst.
 
Referat af møde 10. december 2009 - se link øverst.

Referat af møde 04. januar 2010 - se link øverst.

Vi fremmødte skal i fællesskab udarbejde det fundament, storjolleafdelingen skal hvile på i forhåbentlig mange år frem i tiden.  Ingenting kommer af ingenting - bortset fra lommeuld og det betyder, at du skal i arbejdstøjet før, under og efter workshoppen.  Storjolleafdelingen skal genopbygges fra grunden. Arbejdskraften og ideerne skal komme fra klubbens få storjollesejlere og deres forældre samt fra forældre til sejlere,  der i de kommende år skal fortsætte deres sejlerliv efter Optimisten indenfor jollesporten - i regi af Egå Sejlklub.

Mange spørgsmål melder sig og vi skal i fællesskab finde de svar, der er rigtige for netop vores sejlklub. Det sportslige ambitionsniveau kunne være ét af disse spørgsmål. Jeg indleder indbydelsen med et par linier omkring olympisk sejlsport, men det er slet ikke sikkert, at ambitionsniveauet skal være så højt.

Andre spørgsmål kunne være:

  • Selvstændig afdeling eller en del af Ungdomsafdelingen (Optimistafdelingen ) ?
  • Hvilke joller skal vi satse på eller skal vi overhovedet begrænse os ?
  • Tilbud til sejlerne ud over kapsejladsrelaterede tilbud (duelighedsbevis mv.) ?
  • Skal vi bruge penge og hvor skal de komme fra ?
  • Afdelingsbestyrelse - afdelingsformand, klasserepræsentanter, sejlerrepræsentanter ?
  • Aldersgrænser - skal vi have tilbud til kommende storjollesejlere ?

Vi får brug for dine forslag og dine meninger, så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Brug nogle af November måneds mørke aftener til at tænke kreative tanker omkring jollesporten i Egå Sejlklub.

Deltagelse denne aften er mest relevant for nuværende storjollesejlere og deres forældre samt for forældre til Optimist-sejlere, der er født i 1996 eller tidligere - alle med indblik i og interesse for storjollesejlads i Egå Sejlklub.

Tilmeld dig i Forum, så vi har et indtryk af hvor mange der ønsker at bidrage positivt og konstruktivt til reetableringen.

Spørgsmål, kommentarer, ideer mv. - kontakt Flemming Rost på flemming.rost@privat.dk eller mobil 2172 5225.

Vel mødt tirsdag den 24. november 2009 kl. 19.00.

 

Sejlerhilsen

Flemming Rost