Klubber
Organistationer
Teams
Laser - starten er gået

Et dejligt men uvandt syn mødte sejlere, trænere og forældre, der tirsdag var til klubtræning i Egå Sejlklub's Ungdomsafdeling.

Hele 7 storjoller med 8 sejlere var på vandet - 4 Zoom8 og 2 Laser 4.7 og 1 Laser Standard.

Alle klubbens Zoom8'ere var på vandet på én gang. Martina og Helene havde selskab af et par "nye" i klassen, nemlig Jens Eskildsen og Thomas Bruun.

Mads, der længe havde følt sig for stor til Zoom8 havde lånt en Laser Standard, Martin luftede for første gang sin nye Laser 4.7 og Christian sejlede også i sin Laser 4.7. Amalie, der pt. overvejer forskellige muligheder for en fortsættelsesjolle, var med træner Henriette "Søster" Frislev på vandet og lånte Christians Laser 4.7.

Der var "herre-luft" - op til 14 ms iflg. Egå Marina's vindmåler og flere kom ind med trætte mavemuskler men også med et stort smil om munden. Det var fedt at sejle storjolle - det var alle vist enige om og alle var klar til at gi' den gas igen på torsdag.

Forhåbentlig var vi alle, der var på havnen denne forblæste efterårsdag, vidner til nye tider med stigende storjolleaktivitet i Ungdomsafdelingen.

Sejlerhilsen
Flemming Rost

PS: Vi har flere Laser 4.7/Laser Radial på lager, så har du også lyst til at lege med kan det nåes endnu. Vi arbejder på at arrangere noget træning for Laser 4.7/Laser Radial i efterårsferien.